FRIE SKOLER NR.
 Læs bladet som digitalt magasin
REDAKTIONEN LIGE NU:
DET SKRIVER VI OM I KOMMENDE NUMRE
Flere nydanskere vælger efterskole
(30. august 2010) 409 nydanskere starter på en efterskole i år, og det er 101 flere end sidste år, fortæller tal fra Efterskoleforeningen.
Så mens skolernes samlede elevtal snegler sig op ad med sølle en procent, skyder antallet af nydanskernes i vejret med hele 33 procent, og det glæder Efterskoleforeningens integrationskonsulent, Maren Ottar Hessner.
»Det er helt fantastisk – en rigtig god udvikling«, siger hun.
Maren Ottar Hessner forklarer fremgangen med to sammenhængende faktorer: For det første har Efterskoleforeningen fået SATS-midler til at støtte børn fra økonomisk svage familier, og det kommer mange nydanske familier til gode. For det andet har efterskolerne fået et bedre image blandt nydanskerne. Tidligere mødte man næsten kun indvandrere, der var henvist af de sociale myndigheder, på efterskolerne. Nu kommer flere af dem af lyst og for at målrette deres kompetencer til et videre studie, og de gode historier breder sig og trækker flere med, siger Maren Ottar Hessner.
Hun mener, at det styrker integrationen, at flere nydanskere kommer på efterskolerne:
»En efterskole er både et hjem og en skole, og de unge lever sammen døgnet rundt. På den måde lærer de hinanden rigtig godt at kende og etablerer de netværk, som, vi ved, er så afgørende for deres videre uddannelses- og livsforløb«.
Maren Ottar Hessner henviser til undersøgelser, som viser, at en fælles skoledag ikke nødvendigvis styrker integrationen (se Frie Skoler nr. 10 - 2010) Eleverne arbejder godt nok sammen i timerne, men når det ringer ud, går de hver til sit.
»Det kan man ikke på en efterskole, og det, tror jeg, er afgørende for integrationen«. MHV
|
Visionsmøde om frie skoler udsættes
(26. august 2010) Visionsmødet mellem de politiske partiers uddannelsesordførere og de frie skolers repræsentanter bliver udsat.
Mødet skulle have fundet sted den 9. september, men flere af de centrale partiers uddannelsespolitiske ordførere kunne ikke finde tid den dag, og derfor valgte de frie skolers organisationer i går at udsætte mødet.
Formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, siger:
»Vi frygtede, at arrangementet ikke ville få den tyngde, vi ønsker, hvis vi mangler for mange af de centrale ordførere«, siger han.
Organisationerne forsøger i stedet at samle partierne og skolefolket engang i november.
Bag mødet står alle de frie skolers organisationer, det vil sige både frie grundskoler og efterskoler. MHV
Efterskolerne får nyt hug i 2014
Besparelserne på grundskolerne bliver mindre end frygtet – takket være folkeskolen
Af Mikkel Hvid * mhv@frieskoler.com
(25. august 2010) Finanslovsforslaget for 2011 forlænger efterskolernes trængsler. Elevstøtten, som i genopretningsplanen blev reduceret med omkring 50 mio. per år frem til 2013, barberes i finanslovsforslaget med yderligere 55 mio. i 2014.
Så skolerne trængsler er ikke forbi. Og i 2014 vil der være 200 mio. kr. mindre til elevstøtte end i dag, og det er helt ude i hampen, siger formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.
»Regeringen spiller hasard med en ellers meget velfungerende skoleform«, siger han.
Koblingen redder grundskolen
For de frie grundskoler indeholder finanslovsforslaget ingen overraskelser. Forslaget er – siger formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst – ”... lige så forfærdeligt som forventet”
Læs hele artiklen
Færre elever på de tyske mindretalsskoler
(17. august 2010) Det tyske mindretals skoler i Danmark mister elever.
Siden sidste skoleår har de 15 skoler vinket farvel til 40 elever, så elevtallet nu er nede på 1220 – det laveste tal i seks år.
Og skolernes sammenslutning, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig (DSSV), holder nøje øje med udviklingen, fortæller schulrat Claus Diedrichsen.
»Det er for første gang siden 2001, at elevtallet falder, så vi er urolige. Vi er vant til en lille fremgang hvert år, men nu dykker tallet pludselig med tre procent, og det bekymrer os«.
DSSV-chefen ærgrer sig især over, at elevnedgangen kommer lige nu, hvor de frie skolers økonomi er presset af offentlige besparelser.
»Nedgangen kommer på et meget uheldigt tidspunkt«, siger Claus Diedrichsen.
Han forklarer nedgangen med to faktorer: Det tyske mindretal i Danmark skrumper, blandt andet fordi en del af de arbejdere, som kom til Danmark for at få job, da ledigheden var lav, nu vender tilbage til Tyskland. Og skolerne mister deres 10. klasse, fordi eleverne i stedet søger på efterskole eller ind på de kommunale 10. klassescentre. MHV
|
Frie skoler inviterer til politisk visionsmøde
(5. august 2010) De frie skolers organisationer inviterer partiernes uddannelsespolitikere til et visionsmøde på Christiansborg. Mødet afholdes torsdag den 9. september i Fællessalen. Det fortæller formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal.
Om baggrunden for mødet siger friskoleformanden:
»Vi ønsker at diskutere de forestillinger og visioner, politikerne har om det frie skoleområde. Og så håber vi, at vi med mødet opnår en fælles og bredere forståelse for de frie skolers betydning i dag, og at vi på den måde vil kunne imødegå politiske hovsaløsninger som dem, vi har været vidner til på det sidste«.
Mødet bliver for hele det frie skoleområde. Ikke bare grundskolernes organisationer, men også Efterskoleforeningen vil bidrage til mødet.
Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Arne Pedersen, roser initiativet:
»Det er en rigtig god ide at få gang i den politiske dialog om skolerne og skoleformen«, siger Arne Pedersen. /MHV
Frie skoler får økonomisk galgenfrist
(3. august 2010) Undervisningsministeriet fandt ikke hjemmel til at holde en procent af de frie skolers 2010-tilskud tilbage allerede i år.
Det var ellers tanken, da ministeriet i midten af juni meddelte, at der skulle spares 321 mio. kr. på ministeriets 2010-bevilliger.
Men skolerne slipper ikke for besparelserne – de udsættes blot lidt.
I praksis betyder det, at skolerne først mærker besparelserne i maj 2011. Ministeriet understreger dog i sit brev, at det er bestyrelsens pligt at forvalte, så ”... den tilpasning af institutionernes omkostninger, som er nødvendig, allerede iværksættes i andet halvår af 2010”. /MHV
Lærere vil lære mere
Flere end nogensinde søger DPU’s kandidatuddannelser. Og flere ønsker at være lærere
(23. juni 2010) Godt 1100 har søgt en plads på en af de ti kandidatuddannelser, som udbydes af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet (DPU).
I forhold til sidste år ligger tallet godt 30 procent højere, og den store interesse for kandidatuddannelserne falder i god jord hos skolens dekan, Lars Qvortrup:
»Interessen for pædagogik og uddannelsesforskning er enestående stor i øjeblikket, og det glæder mig. I de sidste par år har vi arbejdet benhårdt på at styrke DPU ?s profil inden for forskning, undervisning og formidling, og anstrengelserne bærer nu frugt. Jeg ser de mange ansøgninger som et tegn på, at vi gør det rigtige«, siger han i en pressemeddelelse fra DPU.
Størst er interessen for uddannelserne inden for pædagogisk psykologi, som modtog næsten halvdelen af ansøgerne.
DPU har endnu ikke overblik over ansøgernes uddannelses- eller jobbaggrund, men normalt kommer mellem en fjerdedel og en femtedel af ansøgerne fra lærere.
Og apropos lærere: Også læreruddannelsen har vinden i ryggen. Da kvote 2-ansøgningerne blev talt sammen, var bunken med dem, der gerne vil være lærer, 46 procent større end året før. MHV
|
Ny økonomisk lussing til de frie skoler
Staten tager en del af de penge, den har givet, tilbage
Af Mikkel Hvid * mhv@frieskoler.com
(15. juni 2010) Undervisningsministeriet barberer de frie skolers 2010-tilskud med en procent. Besparelsen ligger ud over de nedskæringer, som fremgår af regeringens genopretningsplan. Det oplyser ministeriet på sin hjemmeside.
Da halvdelen af året er gået, betyder det i praksis, at skolerne skal spare to procent af det næste halve års bevilling.
Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Arne Pedersen, kalder beslutningen horribel:
»Det er jo lovgivning med tilbagevirkende kraft. Skolerne har lagt budgetter ud fra, at de kan stole på de meldinger, de får fra ministeriet, og så ændres bevillingen kort før sommerferien – endda med tilbagevirkende kraft. Det er fuldkommen uacceptabelt«.
Læs hele artiklen
Tilsyn roser Nord-Vest Privatskole
Af Mikkel Hvid * mhv@frieskoler.com
(15. juni 2010)Lærerne og ledelsen på Nord-Vest Privatskole ånder lettet op. De påbud, skolen fik efter et tilsyn i februar, er nu ophævet, og Københavns Kommune kommer kun på de sædvanlige besøg.
Og det glæder skolens nye leder, Line Mansour:
»Tilsynsrapporten viser, at det, vi har gjort, har været det rigtige – selv om det var hårdt«, siger hun.
Tilsynet, som i efteråret gav påbud på seks afgørende punkter, bemærker i sin nye rapport, at ”... skolen har gjort en stor indsats for at rette op på de påbud, der blev givet skolen”. Samlet set ”... lever undervisningen på Nord-Vest Privatskole op til, hvad der kan forventes i folkeskolen. Det gælder også i forhold til at forberede eleverne til at leve i et samfund i frihed og folkestyre”, står der er rapportens konklusion. I rapporten uddeler tilsynet adskillige roser til skolens ledelse, som ifølge tilsynet har taget en række gode initiativer til, at skolens undervisning lever op til friskolelovens krav.
Frie Skoler fulgte Nord-Vest Privatskole, da Skolestyrelsens ekstremismetilsyn var på besøg. Læs artiklen her
|
Besparelserne på de frie skoler mangedobles
Forældrebetalingen vil stige med mellem ti og 15 procent
Af Mikkel Hvid * mhv@frieskoler.com
Regeringens besparelser rammer de frie grundskoler væsentlig hårdere, end de første beregninger viste. Faktisk spares der fire gange så meget, som det fremgår af spareplanens tabeller. Det viser beregninger, som Frie Skoler og Danmarks Privatskoleforening har lavet.
Formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, er både vred og chokeret over de nye tal.
»Da jeg første gang læste om besparelserne, var jeg chokeret. Nu er jeg vred«, siger han.
Sparer en kvart mia.
Af teksten i regeringens spareplan fremgår det, at tilskuddet til de frie skoler reduceres med et procentpoint hvert år frem til 2014. I 2014 vil tilskuddet således ligge 223 mio. kr. lavere end i dag.
Læs hele artiklen
Stor demonstration mod spareplan
 (9. juni 2010)»Jeg synes, det er en styrke at være med og få vist sin frustration. Nu har jeg gjort, hvad jeg kunne her og nu«.
Sådan siger forstander Christian Hougaard-Jakobsen, Midtsjællands Efterskole, som sammen med tillidsrepræsentant Helle Skovgaard deltog i fagbevægelsens store demonstration på Christiansborg Slotsplads 8. juni mod regeringens sparepakke. Christian Hougaard-Jakobsen bliver selv ramt på børnechecken, men den væsentligste grund for ham til at deltage var, at indgrebet rammer efterskoleformen.
»Jeg ved godt, at det er et nicheområde i forhold til parolerne, men besparelserne er et opgør med en lang tradition for, at efterskoler skal være for alle. Nu risikerer vi at miste eleverne fra mellemindkomstgruppen, så efterskoler kun bliver for de fattige og de rige i samfundet«.
Folkene fra Midtsjællands Efterskole, som også omfattede et halvt hundrede elever, stødte i mylderet af mennesker, skilte og bannere på næstformand i Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup. Han sørgede for at FSL’s fane blafrede foran Christiansborg, og han nød stemningen på slotspladsen:
»Det er jo en broget flok, når det både er LO og FTF, der står bag, men det giver jo også et godt billede af, hvor bredt besparelserne rammer«.
Og bredden gav sig også udtryk i talerne, fortæller Uffe Rostrup:
»LO slog først og fremmest på halveringen af dagpengeperioden og på besparelser på børnechecken, mens FTF i højere grad fokuserede på forringelserne på uddannelsesområdet«. TKE
|
FSL vinder sag for to fyrede lærere
To lærere, der blev opsagt på Skamby Friskole i forbindelse med barsel, får tilsammen over en halv million i erstatning
(1. juni 2010) »Det er i strid med ligebehandlingsloven«.
Så klar er afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet i en sag, Frie Skolers Lærerforening for et år siden rejste på vegne af to lærere, som umiddelbart efter endt barselsorlov blev afskediget fra Skamby Friskole på Fyn.
Ligebehandlingsnævnet understreger i afgørelsen, at ligebehandlingsloven beskytter en kvinde mod, at hendes arbejde bliver overtaget af en anden under barselsorloven. Og det var lige præcis tilfældet for dem begge, fremgår det af afgørelsen. To barselsvikarer, som skolen havde ansat i vikariater, da de to lærere gik på barsel, blev i orlovsperioden fastansat i stillinger, som de afskedigede lærere fint kunne varetage. Skamby Friskole begrundede afskedigelsen, som skete under kvindernes efterfølgende erstatningsferie, med ændringer i elevsammensætningen, og med at der på den baggrund var behov for at ansætte lærere med andre faglige kompetencer. Ligebehandlingsnævnet mener imidlertid ikke, at Skamby Friskole har kunnet dokumentere, at de afskedigede ikke er kvalificerede til stillingerne og fastslår, at afskedigelserne skal betragtes som sager om forskelsbehandling på grund af køn.
Friskolen har fået 14 dage til at betale godtgørelsen på over en kvart mio. kroner til hver af de to lærere.
TKE
|
FSL med i demonstration mod spareplan
(28. maj 2010)Regeringens spareplan rammer skævt, og derfor er FSL som medlem af FTF medarrangør af en stor demonstration mod planen på Christiansborg Slotsplads den 8.juni. Demonstrationen får overskriften, ”Nej til pakken – Ja, til job og uddannelse”.
Konsekvenserne af spareplanen er blandt andet en halvering af dagpengeperioden for ledige, loft over børnechecken, og så beskæres tilskuddet til efterskoler og frie grundskoler også. Formand Arne Pedersen siger om FSL’s deltagelse i demonstrationen:
»Det er besparelser, som rammer skævt og går ud de svage, arbejdsløse, børn og vores medborgere med anden etnisk herkomst. Vi er godt klar over, at Danmark befinder sig i en svær økonomisk situation, men vi tror ikke opgaven løses ved at gøre de svage endnu svagere men tværtimod ved at skabe udvikling, eksempelvis på uddannelsesområdet«.
Demonstrationen foregår på dagen for forslagets 2. eller 3.behandling, hvilket muligvis bliver den samme dag og formentlig den 10.juni. Datoen fastsættes endeligt den 1.juni.
Alle medlemsorganisationer under LO og FTF er med i demonstrationen.
Læs mere om det politiske grundlag for demonstrationen her.
Regeringen sparker på de svageste
(25. maj 2010) »Det er en ganske uhyggelig plan«, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Arne Pedersen, om regeringens spare- og omprioriteringsplan.
Især angrebet på de ledige får hans små hår i nakken til at rejse sig.
»Igen er det de svageste, det går ud over«, siger Arne Pedersen.
Formanden forstår godt, at regeringen er nødt til at finde penge på sit budget. Men, siger han, besparelserne rammer den del af befolkningen, som i forvejen har det allersværest:
»Besparelserne rammer mennesker, som ikke har nogen uddannelse, mennesker, der har været ledige i mange år. På den måde virker det som et æselspark mod fagbevægelsen og de svage«, siger Arne Pedersen. MHV
Spareplan rammer dit kontingent
(25. maj 2010) Regeringens spareplan angriber – som forudset – de faglige kontingenter. I fremtiden må lønmodtagerne maksimalt trække 3000 kr. fra om året i faglig kontingent. I praksis betyder det, at det bliver 62,50 kr. dyrere om måneden at være medlem af FSL. MHV
Efterskoler hårdt ramt af regeringen
Regeringen klipper samtidig den økonomiske navlestreng mellem folkeskolen og de frie grundskoler. Uhyggeligt, siger Arne Pedersen
Af Mikkel Hvid * mhv@frieskoler.com
(25. maj) Regeringens spareplan karseklipper tilskuddet til efterskolerne.
Hvis planen gennemføres, reduceres tilskuddet med 50 mio. kr. i 2011, 100 mio. i 2012 og 150 mio. kr. i 2013. I 2013 er besparelsen på godt 15 procent af tilskuddet, fortæller Sophus Bang Nielsen, der er sekretariatschef i Efterskoleforeningen.
Og besparelser i den størrelsesorden vil få mærkbare og synlige konsekvenser på efterskoleområdet, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Arne Pedersen:
»Det lægger et rigtigt hårdt pres på en sektor, som i forvejen slider med økonomien, og jeg tror ikke, at man undgår, at de svageste skoler mister livet, og at efterskolelærere mister deres job«.
Ifølge planen udmøntes besparelserne, så økonomisk stærke familier kommer til at betale meget mere for et efterskoleophold, mens svagefamilier friholdes fra besparelserne.
Læs hele artiklen
Befordringstilskud barberes væk
(25. maj 2010) Familier, som vælger en fri grundskole langt fra, hvor de bor, må i fremtiden selv betale alt, hvad det koster, at komme til og fra skole.
Med sin nye spareplan fjerner regeringen nemlig det befordringstilskud, familierne hidtil har fået, og det ærgrer formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal.
I forbindelse med finanslov 2006 foreslog daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) at man fjernede befordringstilskuddet, men efter forhandlinger med skoleforeninger blev en del af tilskuddet bevaret, fortæller Ebbe Lilliendal.
»Bertel Haarder lyttede til vores argument om, at det ikke må være afstanden og geografien, som afgør, om man kan finde en fri grundskole, som stemmer overens med familiens pædagogiske, religiøse og politiske syn. Nu fjerner Løkke-regeringen så tilskuddet, og det vil da betyde, og nogle familier bliver forhindret i at vælge den skole, som passer til deres barn«, siger Ebbe Lilliendal. MHV
FSL med til stormøde i Fredericia
(21. maj 2010) Repræsentanter fra Frie Skolers Lærerforening var torsdag med i Fredericia Messecenter, hvor 3500 tillidsrepræsentanter fra 11 faglige organisationer var samlet til stormøde om nedskæringer i den offentlige sektor.
Overskriften for mødet var ”Hold sammen på Danmark”, og meningen var blandt andet at diskutere, hvad der kan gøres for at påvirke de økonomi-forhandlinger, som snart går i gang mellem regeringen og kommuner og regioner. Formand Arne Pedersen siger om FSL’s deltagelse på stormødet (se youtube-video med Arne Pedersen):
»Vi er ikke en del af det kommunale system, men når vi alligevel har valgt at deltage i det fælles tillidsmandsmøde, så skyldes det, at regeringens besparelser kommer til at fungere som en dominoeffekt, der også vil ramme os. Besparelserne vil gøre en i forvejen presset hverdag ude på skolerne endnu mere presset. Vi mister nærheden til eleverne og muligheden for at lave den undervisning, der er hele grundlaget for vort arbejde. Vi kan ikke acceptere, at man ødelægger Danmarks fremtid – de børn, der bliver undervist i dag. Vi siger nej til forringelser, nej til besparelser, ja til udvikling.«
Et flertal i befolkningen ser ligeledes ud til at skeptiske over for de besparelser i kommunerne på fire milliarder kroner, som regeringen lægger op til. I en undersøgelse fra Capacent svarer 70 procent af danskerne således, at de er bekymrede for, at besparelserne vil give forringelser i velfærden.
Mødet i Fredericia blev ud over FSL indkaldt af blandt andre Danmarks Lærerforening, FOA, 3F, HK og Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening.
Ekstremismetilsyn fokuserer igen på muslimske skoler
Dansk Friskoleforening er bekymret over, at Skolestyrelsen har så megen fokus på muslimske skoler
(12. maj 2010) Der er to muslimske skoler blandt de fem frie grundskoler, som Skolestyrelsen har udtaget til næste runde i ekstremismetilsynet – Den Moderne Kulturelle Skole i Århus og Al-huda Skolen i København. Det bekræfter chefen for styrelsens friskoleenhed, Anders Andersen.
Dermed udgør de muslimske skoler igen 40 procent af de skoler, som styrelsen retter sit kritiske blik imod, og det bekymrer formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal:
»Nu må regeringen melde klart ud: Er tilsynet målrettet de muslimske skoler eller ej? De tosprogede skoler udgør kun fire procent af samtlige frie skoler, så hvis udvælgelsen er tilfældig, kan det ikke passe, at der dukker to muslimske skoler op, hver gang de vælger fem. Medmindre – naturligvis – tilsynet er specielt interesseret i at kontrollere de muslimske skoler«, siger Ebbe Lilliendal. MHV
Læs hele artiklen
V-politikere vil stoppe ekstremismetilsynet
Modstanden mod regeringens ekstremismejagt på de frie skoler går langt ind i Venstres rækker. Toppolitikere fra S og RV deler kritikken
(12. maj 2010) Venstre-ordfører Britta Schall Holberg foreslår, at ministeren stopper ekstremismetilsynet på de frie skoler:
»Det er spild af ressourcer, så drop det nu«, siger hun.
Og Britta Schall Holberg, der er sit partis ordfører i sager om frie skoler, tror, at hun kan finde opbakning til sit forslag. Det ligger nemlig i tråd med den regelforenkling, som regeringen arbejder på:
»Tilsynet er jo helt overflødigt. Vi fører i forvejen tilsyn med de frie skoler, og så er der ingen grund til at lægge et ekstra tilsyn oveni. Det er ganske enkelt spild af ressourcer«, siger hun. MHV
Læs hele artiklen
FSL med i protest mod nedskæringer
(10. maj 2010) Frie Skolers Lærerforening (FSL) er med, når en række LO- og FTF-fagforbund under parolen ”Hold sammen på fællesskabet” protesterer mod regeringens nedskæringer på i alt fire milliarder kr. og nedlæggelse af 8000 stillinger i kommunerne. Protesten bliver markeret ved et stormøde med cirka 3.500 deltagere i Fredericia 20. Maj. Blandt de øvrige deltagere i protesten er BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund, Ergoterapeutforeningen, Danmarks Lærerforening, HK Kommunal og FOA. Foreninger som i alt repræsenterer 550.000 medlemmer.
Næstformand i FSL Uffe Rostrup, som har deltaget i planlægningen, er ikke i tvivl om, at det er relevant at deltage i en protesten, selv om nedskæringerne er rettet mod det kommunale område og ikke de frie skoler:
»Sker der forringelser i folkeskolen, vil det på sigt ramme de frie skoler i form af mindre statstilskud, og forringelser af folkeskolen vil skubbe flere folk over i vores sektor, og det vil kun skabe flere grøfter. Vi bakker op om en god og stærk folkeskole og en fri grundskolesektor, som skal være et alternativ baseret på friheden til at vælge en skole med et andet pædagogisk og idemæssigt værdigrundlag end folkeskolen. Det er vigtigt, at de frie skoler er et alternativ, som langt hovedparten af befolkningen har råd til at benytte sig af, og at den frie skolesektor ikke udvikler sig til at være forbeholdt eliten«, siger Uffe Rostrup. Fra FSL deltager i alt cirka 20 fra kredsbestyrelser og hovedbestyrelsen. TKE
Skolefolk taler for døve Løkke-øre
(29. april 2010) 92 procent af folkeskolens ledere er imod regeringens planer om at offentliggøre resultaterne af de nationale test, så skolerne kan sammenlignes og rangordnes.
Det viser en rundspørge, som Politiken har lavet. Kun tre procent af skolelederne støtter projektet.
Også eksperterne vender sig mod regeringens planer om offentlige testresultater. Tidligere på året advarede den britiske professor Peter Mortimore regeringen. Hvis skolernes testresultater offentliggøres, bliver de skoler, som klarer sig dårligt, stemplet, og de får svært ved at tiltrække gode lærere. Lærerne vil fokusere på den del af pensum, som indgår i testene. Og der vil opstå modvilje mod test, som ellers kan fungere fint i en pædagogisk udviklingssammenhæng. Også Anders Hingel, der leder EU-kommissionens analysekontor for uddannelse, advarer:
»Publicering af skoleresultater er en forfærdelig dårlig ide«, siger han.
Clearinghouse for uddannelsesforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har gennemgået alle videnskabelige undersøgelser om offentlige test. Resultatet er klart: Ulemperne overstiger fordelene.
DPU-professor Niels Egelund, der står bag den danske del af PISA-undersøgelserne, er på linje med sine kolleger, men han tror tilsyneladende ikke meget på, at kritikken bliver hørt:
»Det er åbenbart regeringen magtpåliggende, og så kan vi andre råbe og skrige«, siger han til Politiken. mhv
|
V-ordfører vender sig mod regeringens ekstremisme-tilsyn
Af Mikkel Hvid
(27. april 2010 )Britta Schall Holberg (V) forstår godt, at de frie skoler er sure over det ekstremisme-tilsyn, de i øjeblikket udsættes for.
»Vi har i forvejen både et almindeligt og et skærpet tilsyn på de frie skoler, og så lægges det her oveni. Nu må det simpelthen holde«, siger hun.
Venstre-veteranen, der er sit partis ordfører på det frie skoleområde, deltog ved Dansk Friskoleforenings årsmøde i weekenden, og også her vendte hun sig mod ekstremismetilsynet:
»Jeg ved ikke, hvor ideen til det tilsyn opstod, men det er i hvert tilfælde ikke i min hjerne. De tilsyn, vi i forvejen fører med de frie skoler, overflødiggør ekstremismetilsynet«, siger V-ordføreren, som også bemærker, at tilsynet ikke fandt noget som helst på de første fem skoler, medarbejderne besøgte.
»Der var intet som helst at kritisere«.
Ekstremismetilsynet er et led i regeringens handlingsplan mod ekstremisme og radikalisering blandt unge. Ifølge planen skal Skolestyrelsen på vegne af Undervisningsministeriet kontrollere, at 25 tilfældigt valgte frie skoler forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Repræsentanterne for de frie skoler vendte sig fra starten mod tilsynet, som de kaldte overflødigt og grotesk og et udtryk for sindelagskontrol.
|
Skoler består ekstremismetilsyn
(16. april 2010) De første fem frie grundskoler, som har været udvalgt ekstremismetilsyn lever op til Skolestyrelsens krav. Det siger undervisningsminister Tina Nedergaard i dag til Politiken:
»I forhold til hvorvidt de lever op til målet om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, er der ikke noget at komme efter i de fem pågældende skoler«, siger undervisningsministeren.
Efter Frie Skoler skrev om tilsynet i det seneste nummer, tog Politiken i går handsken op og skrev om det ekstra tilsyn, der møder kritik fra såvel skoleforeninger som eksperter i radikalisering. Tina Nedergaard er uenig i kritikken:
»Det er en væsentlig opgave for skolerne at forberede eleverne på at leve i et samfund med frihed og demokrati. Når vi har prioriteret den i Folketinget, må jeg som minister også sikre, at vi følger op på, om det også er tilfældet. Og det gør vi med denne tilsynsrunde«, siger hun til Politiken.
Læs artiklerne om ekstremismetilsynet i det seneste nummer af Frie Skoler
Læs Politikens historie, ”Privatskoler bliver tjekket for terror”.
Se indslag fra DR om tilsynet.
Se indslag fra TV2 Østjylland om tilsynet
|
Skoleelever, som vasker hænder, sparer samfundet for 463.000 sygedage
(12. april 2010) Samfundet sparer 463.000 sygedage om året, hvis skoleeleverne lærer at vaske hænder. Det viser den første europæiske undersøgelse af effekten af obligatorisk håndvask på skoler.
Når børnene vasker hænder tre gange i løbet af en skoledag, falder antallet af sygedage med en fjerdedel og antallet af sygeperioder med en femtedel. Det viser beregninger, som hygiejnesygeplejerske Inge Nandrup-Bus præsenterer i bladet ’Sygeplejersken’.
Hvis hver sygeperiode udløser et fravær for barns første sygedag hos en af forældrene, kan samfundet tjene godt 463.000 arbejdsdage om året på at skolerne sætter håndvask på skemaet. Kun børn fra 0. til 7. klasse indgår i beregningen.
Inge Nandrup-Bus fulgte to skoler, hvor eleverne i udgangspunktet havde helt tilsvarende sygdomsmønstre. Den ene skole fungerede som kontrolskole, mens eleverne på den anden blev bedt om at vaske hænder tre gange i løbet af skoledagen: før første time, før frokost og før de gik hjem.
Forsøget halverede antallet af sygedage med mave-/tarm-infektioner, mens luftvejsinfektionerne faldt med en tredjedel i løbet af de tre måneder, forsøget stod på. MHV
|
FRIE SKOLER 2010
Download udgivelsesplan 2010 med annoncedeadlines.
|
